Guten Tag Berlin

I gaar tog jeg afsted mod napoli med stop i Berlin. Easyjet har desvaerre ikke koordineret fly afgangene saa jeg var noedt til at have en overnatning i berlin hos Daggi og Christoph, venner jeg har moedt gennem EBF. Alt var naesten aftalt paa forhaand.. desvaerre var det der manglede temmelig essentielt, nemlig hvordan jeg kom fra lufthavnen til Elstal hvor det teologiske seminarium ligger. jeg vidste at toget gik direkte til byen, men det er jo et vidt begreb naar man ikke ved hvor det ligger. Lufthavnsguiden gav mig instruktioner ud fra den adresse jeg havde faaet.. fint, saa var jeg paa vej. Jeg fik at vide at jeg skulle staa af pa Wustermark st. Godt saa.. det viste sig saa bare at vaere et stop for langt!! og da denne tog straekning minder om den der koerer mellem kbh,. og holbaek, saa vil de af jer der har taget den tur vide at der ikke gaar saa mange tog i timen frem og tilbage... saa jeg var noedsaget til at staa i kulden, mutters alene, paa en rent ud sagt, gudsforladt station en time og vente paa toget.
Ude at faa det til at lyde som om jeg var ude og skide, saa har jeg nok sjaeldent foelt mig saa palle alene i verden. Det goer det nok heller ikke bedre at jeg svinger hurtigt i foelelsesregisteret i disse dage.. heldigvis var min kaere bror ved haenden hele tiden.. Tak, Mogens.
Da jeg endelig kom med toget tilbage og stod paa Elstal st. skulle man tro at det bare var lige ud herfra.. men det var endnu en detalje eller info. der ikke var blevet givet mig. Hvordan jeg fandt skolen fra stationen. jeg havde paa den anden station set et kort og med det i baghovedet begav jeg mig afsted. Mit problem var bare at jeg huskede skolen som om den laa lige frem fra stationen, men den vej jeg kom til var et T-kryds og det gav jo ikke meget mening. Saa jeg stod lidt der og desperationen steg, men besluttede mig saa til at gaa lige frem af en sti - lignede en cykelsti omgivet af skov. Nu vil jeg lige indskyde at kl. var ved at naerme sig 22.00 saa der var temmelig moerkt og koldt.. Saa mig op af stien med kuffert.. der var et par gadelygter der lyste op.. men maaske ikke det fedeste i verden... I oerene havde jeg heldigvis SP, Just og Frost's "04 blir et fedt aar" .. naa men stien blev saa til en skov sti... fatter ikke jeg turde, endte tilsidst i et ganske alm. villa kvarter a la hvidovre... Min forholdsvis gode stedsans sagde jeg skulle holde til venstre, saa det gjorde jeg... jeg kom ud af villa kvarteret og stod nu ved endnu et t-kryds. til venstre for mig - i det fjerne - var der nogle hoeje barakker der godt kunne ligne de barrakker jeg havde set paa billeder af skolen da jeg var i Kroatien... paa det tidspunkt var jeg temmlig kold og traet og forladtheden var nok paa sit hoejeste.
ti sek. senere stod jeg og kikkede paa et skilt hvor der stod "Gemeinde Jugend Werk, Deutshland", hvilket er navnet paa ungdomsforbundet. Ja, taerer kan komme frem paa de maerkeligste steder og dette var et af dem..
Saa jeg begav mig ind paa omraadet som viste sig at vaere stoerre end forst antaget. Min redning blev en gammel mand der var ude og lufte hund. jeg taenkte; han kan ikke engelsk, sa jeg kastede mig ud i mit gebrokne tysk og til mit held forstod han alt jeg sagde og hjalp mig paa sporet.
Han kendte dog ikke skolen, men kun den vej den laa paa... naa, men saa moedte jeg et aeldre aegtepar som heldigvis vidste noget. Endelig... og 5 min efter kunne jeg kramme Christop Haus.. indbegrebet af en tysker med gedebukke skaeg.. og jeg var reddet.. det var i hvert fald det jeg foelte mig.. reddet!

Og hvad kan man saa laere af denne histore??? Kan jeg faa nogle bud, kaere venner...

Mange knus Lise